Om Gentofte Volley

Med omkring 400 medlemmer er Gentofte Volley en af de største volleyballklubber i Danmark. Klubbens hovedaktivitet er indendørs volley, men mange medlemmer spiller også beachvolley.


Klubben tilbyder volleytræning til stort set alle uanset køn, alder og sportslige ambitioner. Klubben har kidsvolley for børn under 12 år, ungdomshold for de 13-20-årige, elitehold for damer og herrer, samt flere turneringshold spændende fra serie 2 til 1. division. Desuden har vi mixhold for motionister i flere aldersgrupper, herunder et seniorhold for dem over 60 år.

 

Gentofte Volley er blevet Danmarksmestre adskillige gange, også på ungdomssiden.

 

Gentofte Volley blev stiftet i 1992 ved en fusion mellem Gentofte Volleyballklub Roadrunners og Nørre Gymnasiums Volleyballklub. Moderklubberne til Gentofte Volleyballklub Roadrunners var Gentofte Statsskoles Volleyballklub (senere under navnet Gentofte Volleyballklub) og Volleyballklubben Roadrunners stiftet af elever fra Aurehøj Statsgymnasium.

 

Gentofte Volley er den eneste volleyballklub i Gentofte Kommune, der er medlem af Volleyball Danmark.